Familieterapi

Når noget begynder at ændre sig i familien, kan det mærkes på mange måder. Måske trækker et barn sig mere tilbage, konflikterne fylder mere, eller stemningen derhjemme er blevet sværere. Ofte ønsker alle egentlig det samme – at familien får det godt igen – men det kan være svært at finde vejen tilbage på egen hånd.

I familieterapien undersøger vi sammen, hvad der sker mellem jer, og hvad der ligger bag de reaktioner og mønstre, der er opstået. Mit fokus er at skabe større forståelse, mere ro og nye muligheder for kontakt i familien.

Værd at vide

Hvis I overvejer familieterapi hos mig, vil jeg ofte starte med en samtale med jer forældre uden børnene. Det giver mig mulighed for at høre jeres oplevelse af situationen og få en forståelse for familiens hverdag og de udfordringer, I står i.

Derefter tilrettelægger vi forløbet ud fra jeres familie og barnets alder og behov. Nogle gange giver det mening, at hele familien deltager. Andre gange arbejder vi i mindre konstellationer undervejs.

Mit mål er ikke at finde skyld eller pege på, hvem der gør noget forkert. Vi arbejder i stedet med at forstå hinanden bedre og skabe nye måder at være sammen på, så der bliver mere plads til tryghed, kontakt og trivsel i familien.

Vi tager udgangspunkt i det, der fylder hos jer, og arbejder i et tempo, der giver mening for jeres familie.Sådan foregår et forløb hos mig

“Vi starter med at tale om, hvad der fylder hos dig, og hvad du håber at få ud af terapien. Derfra arbejder vi i dit tempo og tager løbende udgangspunkt i det, der giver mening for dig. Nogle forløb er korte, andre varer længere – det afhænger helt af dine behov.”

Priser og Booking

Har du brug for hjælp? Så kontakt mig, så finder vi ud af hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.

Dette er så mig

Tina, født i oktober 1967 på Østerbro i København – helt bogstaveligt på sofaen i stuen.

Jeg har oplevet livet fra mange vinkler og ved, at svære oplevelser kan sætte sig i os og påvirke den måde, vi lever vores liv på. Mine egne livserfaringer har givet mig en stor forståelse for, hvor forskelligt mennesker kan reagere, når livet gør ondt.

Jeg er gift med Kristian, og sammen bor vi i Øster Lindet – en lille landsby med et helt særligt sammenhold.

Uhøjtidelig er et ord, jeg ofte bliver beskrevet med. Jeg holder af varme, humor og ægte menneskelige møder, og jeg tror på, at der også midt i det svære må være plads til et smil.

© 2024 Thomas Lindskov Christensen · Opdateret 2026 af Tina Bejerholm Kristensen ✧ Privatlivspolitik